KG-RAKU er den billigste rakuovn på det danske marked. Og den bedste. Ovnen er konstrueret med to hjul og et håndtag, som gør det nemt at transportere KG-RAKU ovnen ud i det fri, hvor ovnen altid skal benyttes.
Den er foret med en 35 mm tyk keramisk filt, som tåler en temperatur op til cirka 1200 grader C.
KG-RAKU ovnen sælges for 5.875,- kr.incl. moms og gasbrænder, to meter slange og regulator til gasflaske. Prisen er inklusiv moms, - men uden fragt.
Bundskamlen koster 600, - kr. incl. moms. og det er helt klart en fornuftigt investering. Der bør lægges en 8 mm silimanitplade på skamlen, som glasur kan dryppe ned på. Selvom silimanitpladen knækker, kan den altid stadig ligge på skamlen.
Handsker og tang medfølger ikke, og skal købes separat. Handsker koster 150 kr. incl. moms og rakutang 425 kr. incl. moms
Ovnen bliver leveret sprøjtelakeret i en smuk forårsgrøn farve.
Der er altid to ugers fortrydelsesret fra modtagelsesdatoen. Hvis der er ønske om at returnere den modtagne KG-RAKU ovn, skal den sendes forsvarligt. I sådanne tilfælde skal afsender selv betale omkostningerne ved fragt i tilfælde af returnering. Varer der sendes ufranko eller pr. efterkrav nægtes modtagelse. En returneret KG-RAKU ovn skal sendes til: KG-RAKU, Gørtlervej 2, 7900 Nykøbing Mors.
KG-RAKU yder ifølge købeloven to års reklamationsrets fra fakturadatoen på fabrikations- og materiale fejl. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som er direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug, forkert vedligeholdelse eller vold mod ovnen. Faktura skal fremvises ved reklamation. Ved modtagelsen skal modtageren undersøge KG-RAKU for eventuelle mangler.
INSTRUKTION I BRUGEN AF KG-RAKU
Der er få yderst vigtige forholdsregler, som skal iagttages, inden ovnen tages i brug.
1. Ovnen skal altid anvendes udendørs, og placeres på et materiale, som ikke kan brænde, og mindst to meter fra brændbart materiale. Man må heller ikke under nogen omstændigheder anvende KG-RAKU ovnen under et brændbart materiale, som for eksempel et trælofte eller halvtag med plastplader. Ovnen skal anvendes under fri himmel.
2. Studsen og gasregulatoren skal monteres sikkert og forsvarligt på gasflasken. Er man i tvivl om, hvordan det gøres, så ret en forespørgsel til sælgeren af gasflasken. Brænderen skal monteres og fastgøres stramt i skruestikket, og de to fløjmøtrikker skal spændes kraftigt til, så brænderen ikke kan rokkes. Derved sikrer man sig, at brænderen altid sidder i samme position, og det giver en større sikkerhed for ensartede resultater.
3. Placér skamlen fra KG-RAKU i bunden af ovnen, så gasflammen ikke rammer et af skamlens fire ben. Vælger man at arbejde med ovnsten, skal disse placeres parallelt med gasflammen.
4. Når gasregulatoren er sikkert og forsvarligt monteret, og brænderen er sikkert og forsvarligt monteret i ovnens skruestik, bør man først dreje forsigtigt på gasregulatoren og med en lang fyrfadslighter tænde gasbrænderen. Derefter løfter man låget og og drejer det på plads. Denne funktion skal indøves, inden der bliver tændt for brænderen.
5. Man skal begynde med en sagte flamme, og efter et par minutter at skrue mere op. Har man ikke tidligere arbejdet med en rakusovn, skal man går forsigtigt tilværks, indtil man har oparbejdet en vis øvelse og kendskab til processen og hvor meget varme, brænderen afgiver. Hullet i låget virker som en skorsten, og må under ingen omstændigheder dækkes til.
6. De emner, man vil raku-brænde, skal i ovnen, inden gasbrænderen bliver aktiveret.
7. Det indskærpes, at der udvises den største forsigtigt, fordi der arbejdes med gas og høje temperaturer.
.